Optimistjolle er standarden for enmandsjoller og er generelt den mest udbredte og jolletype.
Oftest starter man med at sejle den, normalt omkring 7-13 års alderen. Jollen
styres og trimmes udelukkende med roret, sværdet, skødet, sprydstagen, bomnedhalet
og sejlerens placering i båden.
Jollen blev designet i 1947 af Clark Mills. Den er 2,3 meter lang og 1,13 meter
bred. Skroget skal minimum veje 35 kg og er lavet af glasfiber, men kan også være
lavet af finér. Formen er firkantet med en flad bund, der gør det svært at kæntre,
men samtidig mere udfordrende for den enkelte sejler at sejle igennem bølgerne, da
den ikke skærer lige igennem som så mange andre jolletyper.
Traditionelt begynder man at sejle enten laser, europajolle eller zoom8, når man
er vokset fra optimistjollen.